Islamhad i kommentarsporet
En ny undersøgelse viser, at en ud af hver hundredende kommentar på politikeres og mediers sider er hadefuld. Opstillet foto, Emil Vogelius
Hver fjerde hadefulde kommentar på politikeres og mediers facebooksider er målrettet muslimer. Den slags kommentarer mod hendes religion gør Riham både ked af det, sur og frustreret, og sådan er der mange, der føler, siger professor i religionspsykologi.
Af Emil Vogelius
“Først bliver jeg ked af det, rigtig ked af det, og spændt i hele min krop”, sådan fortæller Riham, at hun har det, når hun læser en hadefuld kommentar på Facebook, der retter sig mod hendes religion: islam.
Riham er 28 år gammel og arbejder som ergoterapeut. Hun er født og opvokset i Danmark med forældre, der er Palæstinensiske flygtninge. Når den første reaktion over Facebook-kommentaren er ovre, bliver den fulgt af vrede, for Riham kan ikke genkende sin religion i kommentarerne.
“Forestil dig at folk skriver noget om dig, som slet ikke passer, og så kommer der en masse folk og liker den kommentar. Og det er jo ikke bare én kommentar, der er mange”, fortæller hun.
Men det er ikke indholdet, der er det største problem, det er tonen i kommentarerne, der rammer hende hårdt.
“Prøv at forestille dig, at nogen nedgjorde noget, som du holder af, og sagde en masse ting, der slet ikke er sandt. Jeg tror også, at du ville have det dårligt med det, det irriterer dig, og det kan såre dig. Men i mit tilfælde er det jo religion, det er spirituelt. Så rammer det endnu mere”, fortæller hun.
Og spørger man hende, hvor ofte hun støder på den slags kommentarer lyder svaret: “Uden overdrivelse? Hver dag”
Politiken har talt med kvinden i artiklen. Af frygt for hadefulde og ubehagelige henvendelser til hende selv og hendes familie, fremstår hun uden billede og under navnet ”Riham”. Politiken er bekendt med hendes identitet.
Hadefulde Facebookkommentarer
Der er en grund til at Riham dagligt møder kommentarer, der angriber hendes religion. Ved hjælp af en avanceret sprog-algoritme har analysebureauet Analyse & Tal gennemgået 63 millioner kommentarer på medier og politikeres Facebook-sider. De er kommet frem til, at muslimer er den gruppe, der oftest bliver angrebet i kommentarsporerne. Og det har konsekvenser for de troende.
“De undersøgelser, der er lavet, peger på, at folk bliver kede af det og frustrerede over at høre noget, som er uvenligt overfor deres religion, og at det faktisk kan påvirke folk meget negativt”, fortæller Lene Kühle, professor i religionssociologi ved Aarhus Universitet.
Den type af uvenlige kommentarer rettet mod muslimer og islam, som algoritmen fra Analyse & Tal er kommet frem til, kategoriseres af analysebureauet i deres egen rapport som hadefulde. Faktisk er næsten halvanden per hundrede kommentar i politikernes og mediernes kommentarspor blevet kategoriseret som hadefuld, og ud af de hadefulde kommentarer, er hver fjerde kommentar rettet mod muslimer eller islam.
“Det er klart, at det er en slags mobning, og det påvirker på en måde, som den slags ting gør”, fortæller Lene Kühle.
Islamskepsis blandt danskerne
Når Riham fortæller, at hun bliver vred og frustreret, når folk skriver noget om islam, som hun ikke kan genkende, så er hun ikke alene.
“Det er frustrerende at høre nogle ting, som man ikke synes er sande, for hvis man er muslim, så er det jo klart, at man ikke synes, at det er islam, der er den værste religion i verden, at muslimer er blodtørstige, eller hvad der ellers er nogen, der skriver”, fortæller Lene Kühle.
Kommentarerne er dog ikke udtryk for en generel holdning blandt danskerne, påpeger Lene Kühle:
“De her kommentarer er ret ekstreme, og det er selvfølgelig en lille gruppe, der har den holdning. Men det er klart, at der er en større gruppe, der har en skepsis overfor islam”.
Den skepsis er der ifølge Lene Kühle to primære årsager til. Den ene årsag er, at der er stor forskel på en meget liberal trosretning som i den danske folkekirke, og en mere restriktiv minoritetsreligion som islam. Når der er så store forskelle, bliver de også mere klart tegnet op. Den anden årsag er, at islam og muslimer er blevet symbol, og måske endda synonym, for indvandring.
“Det er ikke nødvendigvis det religiøse element, men mere de her fremmede, der ikke er ligesom os andre, og det er islam, der bliver tegnet på det” forklarer Lene Kühle.
Det rammer i hverdagen
Både de hadefulde kommentarer og den generelle skepsis kan Riham godt fornemme, og det fylder også indimellem i hendes hverdag.
“Når jeg går udenfor min dør, så kan jeg ikke lade være med at tænke: ‘er der virkelig så mange mennesker der hader mig?’ For jeg ved ikke, om de kommentarer afspejler virkeligheden, og det er det, der er skræmmende” fortæller hun.
For Riham har de hadefulde kommentarer givet en modreaktion i hende. Hun er blevet mere fast i sin tro.
“Jeg er stolt af at være muslim, og det kommer jeg til at være hele mit liv, det er der ingen, der skal ændre på. Det er jo ikke for sjov, at jeg har min religion, det er det, jeg tror på”, fortæller hun resolut.
Og det er ikke hende selv, hun er mest bekymret for. Hun har to børn, og det er særligt deres generation, og hvordan de bliver behandlet, der optager hende, og det er en bekymring, som hun ikke føler, at hun står alene med.
“Ved du, hvad der skræmmer mig mest ved det samfund, vi bor i? Det er mine børns opvækst. For de har ikke gjort noget forkert, men der er allerede nogen, der hader dem, selvom de ikke kender dem” siger hun.
Dialog og diskursændring er løsningen
Men det er ikke let at ændre folks holdninger, og det er svært at vide præcist, hvor folks had stammer fra, forklarer Lene Kühle. Skal man tage inspiration fra, hvad andre lande har gjort, behøver man ikke at kigge langt væk. I september 2020 fremlagde kulturdepartementet i Norge ” Handlingsplan mot diskriminering av og hat mot muslimer”, der indeholder en række tiltag, der mellem 2020 og 2023 skal forsøge at reducere diskriminering og had mod muslimer.
Et af handleplanens fokusområder er dialog og mødepladser, og det er også nogle af de ting, som Lene Kühle peger på som mulige løsninger: ”Noget af det, man forskningsmæssigt ved er, at det had man har, handler tit om en abstrakt anden, så hvis man lærer hinanden at kende og faktisk bliver venner med en muslim, så kan det ændre sig. Det går jo begge veje, der kan også være nogle muslimer, der på nogle områder har nogle fordomme om majoritetsbefolkningen.”
Medierne er et andet område, hvor man, ifølge Lene Kühle, kan gøre en forskel. Medierne skal ændre deres måde at formidle diskussioner, hvor man kan risikere at stigmatisere muslimer og islam. Hun understreger, at det ikke handler om, at der er emner, vi ikke må tale om, men hvordan vi taler om tingene.
”En anden ting, man kan kigge på er, hvordan tingene fremstilles i medierne, hvor der er nogle diskussioner, der stigmatiserer nogle bestemte befolkningsgrupper”.
Riham ser det ikke bare som mediernes ansvar, men også i høj grad som politikernes ansvar, at islamhad har fået lov til at blive så tydeligt, særligt på Facebook. Både politikere og medier er i ifølge hende med til at skabe et unuanceret billede af muslimer og islam, og hun oplever, at folk antager ting om hende uden at kende hende, bare fordi hun er muslim.
“Det er mig som person, du skal se, ja jeg har tørklæde på, men det betyder ikke, at jeg repræsenterer alle muslimer”, fortæller hun og slår ud med armene i frustration.
Hør hvordan det påvirker den 22 årige muslimske student Muhammed, når han oplever hadefulde kommentarer mod islam i videoen nedenfor:
Når hadet bliver til virkelighed
Riham har faktisk oplevet hadet i virkeligheden. Da hun var studerende og på vej til sit studie, oplevede hun midt i Odense, at en dame kom cyklende, og i det at damen cyklede forbi hende, sparkede hun Riham og sagde: “Tag så det lorte tørklæde af”. Riham vidste slet ikke, hvordan hun skulle reagere. Hun var i choktilstand.
“Jeg var sådan helt magtesløs”, fortæller hun.
Og Riham står ikke alene: I den seneste opgørelse fra Rigspolitiet, som er fra 2019, blev der registreret 109 religiøst motivererede hadforbrydelser rettet mod muslimer eller islam, men ifølge chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder Nanna Margrethe Krusaa dækker det kun en del af hadforbrydelserne, der sker hvert år. Det er dog svært at estimere, hvor stort omfanget reelt er.
”Der sker utvivlsomt flere hadforbrydelser end det politiet registrer, og det er politiet også enige i. Der er folk, der går rundt derude, og har været udsat for religiøst had, som ikke er blevet registreret nogen steder”, slår Nanna Margrethe Krusaa fast.
Der er ikke lavet nogen kvantitative undersøgelser om årsagerne til at hadforbrydelserne ikke bliver anmeldt, men de personer de på Institut for Menneskerettigheder taler med kan de se nogle tendenser.
“Dem vi har talt med, fortæller, at det er fordi, de ikke føler, at det nytter noget at anmelde det, eller de er de bekymrede for, om de bliver taget alvorligt af politiet. Eller så har de talt med politiet, hvor har følt at de ikke blev taget alvorligt”, fortæller Nanna Margrethe Krusaa.
Selvom politiet har forbedret deres kontakt med anmelderne, så er det stadig et område, der ifølge Nanna Margrete Krusaa kan ske forbedringer på.
“Når man har været ude for en voldsom hændelse, er det svært at stå overfor, hvad de føler er en kamp mod systemet”, fortæller hun.